The Lost King
The Lost King er en britisk film, der baserer sig på en virkelig historie om Philippa Langley. Philippa Langley er amator historiker, og hun blev berømt over hele England for at være med til at grave nogle helt specielle knogler op. I mere end 500 år havde de jordiske rester af Kong Richard 3 af Englang nemlig været forsvundet, men i 2012 lykkedes det Philippa Langley at finde dem. The Lost King handler dog om meget andet end bare tør arkæologi. Filmen er et drama, der tager dig med tilbage i tiden, hvor du kommer til at møde selveste Kong Richard 3 af England. I The Lost King følger vi Philippa og hendes kamp for at overbevise det etablerede historiker-miljø om, at Kong Richard 3s rester rent faktisk kan findes, men det ender med, at hun må begive sig ud på en ensom færd for at bevise for alle, at hun ikke tager fejl.
The Lost King er et underholdende drama, der på samme tid leverer en masse spændende historieundervisning. Her får du en film, som kan ses af både unge og gamle, for alle vil finde underholdning i det spændende plot og de historiske referencer.
I The Lost King spilles amatørhistorikeren Philippa Langley af Sally Hawkins, der bl.a. er kendt for sin rolle i The Shape of Water fra 2017. I filmen møder du også Kong Richard, som spilles af Harry Lloyd, der mest er kendt for sin deltagelse i serien Game of Thrones.
The Lost King er instrueret af Stephen Frears, der bl.a. også har stået bag hits som The Queen og High Fidelity. Manuskriptet er skrevet af Steve Coogan, som i øvrigt også spiller med i filmen, mens også Jeff Pope har været med til at forvandle Philippa Langleys bog om sine oplevelser til det store lærred.
Vidste du at…
Der var stor kontrovers omkring filmen, da den kom på gaden i England. Historikere fra Leicester University var nemlig ikke helt tilfredse med, hvordan universitets rolle blev portrætteret i filmen. Mange mener dog, at de prøvede at undergrave Philippa Langley og hendes rolle i fundet af King Richards knogler, fordi de selv var pinlige over, at det ikke selv var lykkedes dem at finde frem til de jordiske rester, selvom de blev fundet ikke langt fra universitet i Leicester.
Hvis du er til et historisk drama med et komisk tvist, er The Lost King helt sikkert noget for dig. Her får du god underholdningsværdi for hele familien, og filmen er et spændende portræt af, hvordan det lykkede en helt normal amatør at finde frem til en af engelsk histories vigtigste personer før de professionelle. Lyder det som noget for dig? Så lej The Lost King til en skarp pris lige her hos Blockbuster.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*