The Lost Daughter
The Lost Daughter starter på en hyggelig strandferie, men der går ikke længe, før filmens hovedperson bliver nødt til at se sin problematiske fortid i øjnene. Derfor bliver The Lost Daughter hurtigt dramatisk, da Leda, som er navnet på hovedpersonen, får øje på en lille familie på stranden. Ledas interesse for moren og datteren i familien vokser, for der er noget med moderens kærlighed til det lille barn, der vækker noget inde i Leda. Scenen vækker stærke minder for Leda, der kommer til at tænke på din egne oplevelser med at være mor. Herfra tager Leda en hurtig beslutning, og hun befinder sig snart på en ny vej, hvor hun konfronterer sin egen fortid som mor og de beslutninger, hun tog dengang.
The Lost Daughter er en rørende film om moderskabets kvaler og de store følelser, de kan sætte i gang hos enhver mor. The Lost Daughter er således en relevant film for alle forældre, og du vil helt sikkert blive efterladt med noget at tænke over, når filmens sidste rulletekster er løbet over skærmen.
I The Lost Daughter spilles hovedrollen Leda af skuespiller Olivia Colman, der tidligere har været nomineret til en Oscar. Også Jessie Buckley er at finde på rollelisten, og hun er endnu en skuespiller, der bringer masser af kvalitet med til The Lost Daughter.
The Lost Daughter er instrueret af Maggie Gyllenhaal, og det er hendes debut på det store lærred. Maggie Gyllenhaal har også skrevet manuskriptet til filmen, og hun har faktisk været nomineret til en Oscar i sit tidligere job som skuespiller.
Vidste du at…
Maggie Gyllenhaal har skrevet manuskriptet med baggrund i en bog skrevet af Elena Ferrante. Elena Ferrante var dog modvillig mod at lade sin bog blive til en film, men hun ente med at acceptere – dog kun hvis filmen ville blive instrueret af en kvinde.
The Lost Daughter er en stærk film med masser af mening og masser af drama, der vil tage dig helt ud på sofakanten. Hvis det lyder som noget for dig, kan du leje The Lost Daughter lige her hos Blockbuster, hvor du har mulighed for at skabe en hyggelig biografstemning hjemme ved dig selv.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*