p>The LodgeThe Lodge – horror når det er bedst
I kølvandet på tragiske begivenheder, vælger en far at tage sine to børn, Aidan og Mia, samt hans nye kæreste Grace på en tur i juleferien. Der er ikke tale om en hvilken som helst tur, da den lille familie skal i en hytte i snevejr langt væk fra alting ude midt i ødemarken i Massachusetts. Efter noget tid tvinges faren dog til at forlade hytten, og inden de ser sig om, er de to følelsesmæssigt påvirkede søskende alene med deres kommende stedmor Grace. Hun får hurtigt deres følelser at se, høre og mærke, og det går bestemt ikke stille for sig. På et tidspunkt rammes de af en hård og nådesløs snestorm, som fanger dem og afskærer dem fuldstændigt fra omverdenen. Derefter begynder en række af hårrejsende og uforklarlige hændelser at finde sted, hvilket fremkalder nogle ubehagelige hallucinationer hos børnene og Grace, og det viser sig at have bund i nogle hårde, tragiske hændelser fra fortiden, der blandt andet indebærer en kult. De indre dæmoner kræver bare mere og mere, men bliver de nødt til at flygte fra hytten? Eller kan de se dæmonerne i øjnene?
Vidste du at?
Trivia
Kultlederen, Aaron Marshall, som er faren til stedmoren, Grace Marshall, spilles af skuespilleren Riley Keoughs rigtige far Danny Keough.
Maleriet af Mary, som bruges i introduktionsscenen og gennem filmen er faktisk en genskabelse af L’Annuciata af den italienske renæssancekunstner, Antonello Da Messina (1430-1479).
Goofs
Da Richard giver Grace en pistol for at lære hende at skyde, begynder hun med begge hænder på pistolen at skyde mod et træ. I samme seance, hvor der dog bare er filmet fra en anden vinkel, holder hun om pistolen med kun en enkelt hånd. Derefter klippes der igen tilbage til den første vinkel, hvor hun igen holder pistolen med to hænder. En lille kontinuitetsfejl i en ellers god produktion.
Citat
Faren: How do you feel about going to the mountains for Christmas, then Grace get to know you guys
Faren til Grace: Im not wane leave you with the kids if you are not feeling up to it.
Aiden i bestemt tonefald: We can’t leave
Se filmen
Vil du gerne se en af de bedste drama/horror/thriller-film fra 2019, bør du se The Lodge. Den har meget af det, som en horror film har brug for, og den vil med al sandsynlighed få dig helt ud på kanten af sofaen med dens spændende plot, gyserscener og reelt og godt skuespil fra de unge såvel som de ældre. Ved at oprette et gratis login til blockbuster.dk, kan du købe eller leje filmen og dermed kun betale for netop det indhold, du ønsker at se. Når du lejer en film hos Blockbuster, har du fri adgang til filmen i to døgn, mens du ved at købe filmen har ubegrænset adgang.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.