Lader Deacon fortidens nederlag drage ham mod at fælde en uskyldig?
Krimien The Little Things har sit udgangspunkt i 1990’ernes USA og følger det umage makkerpar bestående af den garvede Joe Deacon (Denzel Washington) og detektiven Jim Baxter (Rami Malek), der forsøger at opklare et mord, der har mange lighedstræk med en stribe mord, som Deacon stod med for mange år siden. Følelsen af nederlag over aldrig at have fundet gerningsmanden i sin tid plager Deacon voldsomt, og hans trodsige insisteren på at inddrage sig selv så meget i den nye sag som muligt bringer ham på kant både med Los Angeles’ ordensmagt og efterhånden med loven selv.
Efter nogen tids efterforskning fatter Deacon mistanke for bilmekanikeren Albert Sparma (Jared Leto), som tidligere har været i politiets søgelys for at indrømme et mord, han ikke kunne have begået. Sparma er besat at blive behandlet som forbryder, og Deacon er besat af at finde en gerningsmand. Midt i vanviddet står så unge Baxter, som skal hitte ud af, hvad der er op og ned.
Vidste du at?
Alle tre hovedroller spilles af oscarvindende skuespillere. Denzel Washington fik oscars for filmene ”Training Day” (2001) og ”Ærens mark” (1989). Leto fik en oscar for ”Dallas Buyers Club” i 2013. Rami Malek vandt i 2019 en oscar for at have spillet med i ”Bohemian Rhapsody” (2018).
Trivia
I en vis forstand har filmen været 30 år undervejs, da manuskriptforfatter og instruktør John Lee Hancock skrev manuskriptet i 1993 efter at have lagt sidste hånd på ”A Perfect World” det år.
Goofs
Baxter har børn, han putter i køjeseng om natten. Åbenbart løfter han det ene barn selv, når det skal op om aftenen eller ned om morgenen fra den øverste køje, for køjesengen er helt stigeløs.
Citat
Jim Baxter: ”I can assure you all, we are taking a 24/7, all-hands-on-deck approach to this case – these cases.”
Se filmen
Kan du lide noir-genren, har du her en moderne én af slagsen. The Little Things trækker i høj grad på genrens dramatiske virkemidler, uden du behøver døje med sort/hvid. Køb eller lej filmen hos Blockbuster. Ønsker du at have den digitalt til din rådighed, kan du oprette en gratis profil på blockbuster.dk og derefter enten købe filmen (og se den når du vil) eller leje filmen (og se den i 48 timer efter afspilningens start). I samme ombæring kan du tjekke vores udvalg i andre krimier.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.