The Last Vermeer
Drama baseret på den virkelige fortælling om kunstforfalskeren, der snød nazisterne
The Last Vermeer er baseret på den amerikanske forfatter Jonathan Lopez’ bog ”The Man Who Made Vermeers” og trækker på den virkelige fortælling om verdenshistoriens bedste kunstforfalsker Han van Meegeren, der tjente en formue på at sælge forfalskede værker til uvidende nazister under 2. Verdenskrig. Filmens handling udspiller sig øjeblikkeligt efter Tysklands endegyldige nederlag, hvor de besatte landes befolkninger nyder nyvunden frigørelse og arrigt jagter alle tilbageværende nazister og kollaboratører. Det bringer van Meegeren (Guy Pearce) i de allierede styrkers søgelys, da han efter deres oplysninger har handlet malerier af den verdenskendte 1600-talskunster Johannes Vermeer med tyskerne. Især møder van Meegeren problemer fra den inkvisitoriske hollænder Joseph Pillers (Claes Bang) side, og van Meegeren prøver ihærdigt at bevise sin uskyld – nemlig at han ikke solgte hollandske kulturskatte, blot sine egne kopier. The Last Vermeer er en film, der fordrer tænkning om kunstens natur – foruden at være et velindspillet historisk periodedrama.
Vidste du at?
I et af sine mere velkendte svindelnummer tog virkelighedens Han van Meegeren næsen på den tyske rigsmarskal Hermann Göring ved at indgå en vild byttehandel, hvor Göring overgav 137 malerier og fik ét Vermeer-maleri til gengæld. Maleriet blev en af Görings kæreste ejendele – men det var selvfølgelig en forfalskning lavet af van Meegeren.
Trivia
Danske Claes Bang spiller som sagt med i filmen. Han har for nyligt været aktuel med dramaet ”The Burnt Orange Heresy”, hvor han spiller hovedrollen som en kunstkritiker, der involveres i en excentrisk rigmands kunstkup. Herhjemme er han kendt for sine performances i ”Borgen” og film som ”Finale” (2017), ”Blå mænd” (2008) og ”Far til fire gi’r aldrig op” (2005).
Citat
Joseph: ”This is your chance at redemption.” Han: ”And yet I am sensing that perhaps it is you who needs redemption.”
Se filmen
Var det noget med en tur til efterkrigstidens Holland for at høre historien om en gemen svindler, der blev folkehelt efter at have snydt nazister for millioner? Så kunne det være, du skulle se The Last Vermeer. Filmen kan både købes og lejes hos Blockbuster, og foretrækker du at have dine film online, kan du ved at oprette en gratis profil anskaffe dig en digital kopi af filmen og se den, når det passer dig.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.