The Kingdom
En boligblok for vestlige eksperter og deres familier i Saudi Arabien rammes af en brutal terroraktion, hvis blodige resultater minutter senere rundsendes på internettet af terroristerne. Det lykkes for et lille hold FBI-agenter at få adgang til Saudi Arabien for at bistå med opklaringen. Men kun i fem dage. Mens de prøver at komme på sporet af gerningsmændene, må de løbe slalom mellem bureaukratiske forhindringer og religiøse tabuer, men til sidst opnår Fleury og den saudiske oberst Al Ghazi gensidig respekt. Sammen er de i stand til at indkredse gerningsmændene, lidet anende, at de selv er udset til det næste mål for terroristerne.