The Harder They Come
En bondedreng og musiker tager til Kingston fuld af drømme. Men snart frarøves han alt, hvad han ejer, og narres til at indspille en plade for falske penge. I desperation vikles han ind i kriminalitet, og ender i en blodig konflikt med politiet, som undertrykker de fattige. Samtidig med at rygtet om slummens Robin Hood spredes, eksploderer pladesalget. Sjældent har en film betydet så meget for et land som The Harder They Come gjorde for Jamaica. Filmen var ikke bare landets allerførste biografproduktion, den medførte også gennembruddet for reggaemusikken over hele verden. Soundtracket rangerede som alle tiders mest solgte reggaeplade i mange år ? ikke engang Bob Marley evnede at slå rekorden i sin levetid.