The Green Knight
The Green Knight er en film baseret på den 700 år gamle sagnomspundne fortælling om Kong Arthurs nevø Sir Gawain (Dev Patel), der har en stærk drøm om at blive udråbt til ridder. Men for at kunne opnå denne drøm er han tvunget til at drage ud på en farefuld færd for at konfrontere The Green Knight, der bliver anset som værende en stor og uovervindelig udfordrer.
I løbet af sin rejse er han tvunget til at overvinde svære udfordringer i form af spøgelser, tyve og overnaturlige væsener, ligesom han i sidste ende også bliver konfronteret af sine egne, indre dæmoner. For at kunne bevise sit værd for hele familien og kongeriget, gennemgår han derfor en personlig udfordring mens han er tvunget til at se sin værste frygt i øjnene: The Green Knight.
Filmen foregår i løbet af Middelalderen, og det fremgår derfor tydeligt af både omgivelserne og sceneriet. Kombinationen af genrerne adventure, drama og fantasy giver dig underholdning i topkvalitet og smukke naturomgivelser under hele filmen. På listen af skuespillere finder du bl.a. Dev Patel, Alicia Vikander og Joel Edgerton.
Instruktøren David Lowery har tidligere stået bag film som fx A Ghost Story. Derudover er produktionsselskabet bag filmen, A24, en kendt spiller inden for produktionen af en lang række succesfulde gyserfilm som fx Hereditary og The Light House.
Trivia
Vidste du, at der allerede tidligere er lavet flere film, der netop omhandler myten om Sir Gawain og The Green Knight? Et eksempel er filmen Sword of the Valiant, der havde premiere helt tilbage i 1984. Den nyeste film er derfor endnu en fortolkning af den mytiske fortælling, der har fascineret mennesket i flere århundreder.
Filmen skulle oprindeligt have haft premiere allerede i 2020. Grundet Covid-19 blev filmens premiere dog udskudt. David Lowery brugte herefter 6 måneder på at redigere og klippe i filmen, indtil han var fuldt ud tilfreds med det nye resultat.
The Green Knight var en mytisk karakter, der står beskrevet som den ultimative dommer og tester af datidens riddere. Ifølge den sagnomspundne fortælling er The Green Knight en grøn figur med stort skæg, der fremstår som både uhyggelig og mystisk.
Ønsker du at se The Green Knight? Hos Blockbuster kan du enten leje eller købe denne film, så du kan nyde en underholdende aften i selskab med familien, kæresten eller vennerne.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.