The Good the Bad the Weird
Skaberen af gyser-mesterværket A Tale of Two Sisters er tilbage med en storladet kulturel crossover, der er en hyldest til Sergio Leones western henlagt til det myte omspundne Manchuriet! Song Kang-ho fra The Host spiller en bandit, der tilfældigt kommer i besiddelse af et skattekort. Regionens mest berygtede gangster anmodes om at skaffe det tilbage, men hvad han ikke ved er, at han selv har en dusørjæger i hælene. Snart ved hele Manchuriets underverden, at det værdifulde kort er tilgængeligt, og det varer ikke længe, inden hæren bliver inddraget i jagten!