The Favourite er en anderledes fortælling om det 18. århundrede i tiden, da englænderne var i krig med franskmændene. Selvom tiden er trist og trykket, er der stadig plads til humor, underholdning og god spise. Dronningen, Anne, som troner, har det svært, og hendes assistent Sarah har set sit snit til at lede landet i hendes sted, men snart er det ovre, for nye og kække kræfter introduceres for Anne og Sarah.
The Favorite
Den skrøbelige Dronning Anne af England er en temperamentsfuld og til tider iltre dronning, hvis barndomsveninde og tætteste ven har overtaget rollen som den leder, der er nødvendig i de svære efterkrigstider. En dag ankommer den sprudlende og energiske Abigail i en hestevogn til slottet, da hun ønsker at søge et arbejde og måske vende tilbage til sine aristokratiske rødder. Abigail får et job på slottet, og det bliver under Sarahs vinger. I takt med at Sarah bliver mere og mere optaget af at lede krigen og tiden efter, bliver Abigail dronningens nye følgesvend og underholdningsassistent. Abigail udbreder Annes kendskab til nye måder at tænke og underholdes på, og venskabet ser ud til at give dronningen blod på tanden, og hun har ikke tænkt sig at lade noget komme i vejen for hendes ambitioner. Situationen bliver naturligvis svær, da der nu er tre personer, der har forskellige ambitioner og skjulte dagsordener, og samtidig forsøger to af dem at vinde indpas hos dronningen for at blive hendes ‘The Favourite’ - men hvad kræver det, og er det muligt, at situationen kan løses? Olivia Colman, som spiller dronningen Anne, har i 2019 vundet en Oscar for sin udsøgte skuespillerpræstation – og hendes ydmyge tilgang til sig selv og sine optrædener skinner igennem. I rollen som Abigail har vi den amerikanske Emma Stone, som gør et godt arbejde med den britiske accent, og hendes optræden er som altid fyldt med humor og energi. Sarah spilles af Rachel Weisz, og hun vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle i netop denne film.
Vidste du at?
Trivia
Den storbarmede og fyldige Dronning Anne, spillet af Olivia Colman, var ikke en selvfølge. Olivia Colman tog 16 kg. på for at ”udfylde” rollen perfekt.
Goofs
Der er flere close-up scener af både Emma Stone og Rachel Weisz øreflipper, og man kan tydeligt se deres huller i ørene til øreringe. De bærer ingen øreringe, fordi det ikke var normalt før tidligt i 1700-tallet, og det var meget usædvanligt for kvinder i det engelske hof.
Citat
Dronning Anne: Nogle sår heles aldrig. Jeg har mange af sådan nogle.
Citat
Abigail: Som det viser sig, er jeg i stand til mange ubehageligheder.
Se The Favourite
The Favorite er en enestående film med tre stærke kvinder i hovedrollen, og de løfter filmen til uanede højder. Se filmen og find ud af præcis, hvorfor skuespillerne i filmen har vundet Oscars – desuden er filmens historie og fremskred unik. Køb eller lej* The Favourite hos Blockbuster helt uden abonnement.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.