The Deep Blue Sea
Hester Collyer lever et privilegeret liv i 1950'ernes London som den respekterede dommer Sir William Collyers smukke hustru. Men da forelskelsen slår til med fuld kraft, kan hun ikke gøre andet end at følge sit hjerte. Til omgivelsernes store chok forlader hun sit ægteskab og flytter ind hos den unge tidligere jagerpilot Freddie Page. The Deep Blue Sea er et studie i forbudt kærlighed, undertrykt begær og frygten for ensomheden efter Terrence Rattigans klassiske teaterstykke af samme navn. Hun er fanget mellem to helt forskellige liv. Hvilket - eller hvem - skal hun vælge?