I den rolige og fredfyldte by, Centerville, sker der aldrig noget specielt - og dog. Da der langsomt begynder at forsvinde dyr fra de forskellige hjem i byen, begynder politiet at efterforske. I nyhederne bliver der meldt, at Jorden på grund af hydraulisk frakturering har bevæget sig væk fra sin akse, og af den grund stopper det med at blive mørkt. Byens beboere bemærker, at deres ure og smartphones er stoppet med at virke, og pludselig findes to kvinder døde på en diner. Det hele er meget mærkeligt.
The Dead Don’t Die
Chief Cliff Robertson, som spilles af Bill Murray, bliver kaldt ud til dineren, hvor de to kvinder er blevet fundet, sammen med Officer Ronnie Peterson og Officer Mindy Morrison. Ronnie tror, det er zombies, der er årsagen bag mordene, men Cliff tager ham ikke seriøst. Cliff og Ronnie ender med at tage ud til byens kirkegård, hvor de her finder to åbne grave. De konstaterer, at det er en zombie-apokalypse, der finder sted. En advarsel til hele byen er nødvendig. Ronnie kommer frem til, at den eneste måde, de kan dræbe zombierne, er ved at hakke hovedet af dem; noget, han finder frem til, med en meget empirisk tilgang. Zombierne er besynderlige, da de vender tilbage til deres gamle vaner - dem som de udførte, før de døde - men de er stadig frygtindgydende og dødsensfarlige. Hvad der følger, er et slag uden lige, da Cliff og Ronnie tager rundt i byen for at advare alle dens beboere. The Dead Don’t Die er ikke din typiske zombiefilm, men går snarere under kategorien zom-com, fordi der er tilsat et ordentlig skvæt humor med stjerneskuespillere skuespillere som Bill Murray, Adam Driver, Tom Waits, Steve Buschemi og mange, mange flere. Så er du klar på dødelige grin, er The Dead Don’t Die garanteret lige din kop te.
Vidste du at?
Trivia
Ifølge Jim Jarmusch, instruktøren til filmen, havde Iggy Pop spurgt ham - før alle optagelserne overhovedet var begyndt - hvad hans zombie-karakter havde af baghistorie. Jim Jarmusch sagde, at ham og hans kæreste blev dræbt på hans motorcykel i 1973 efter en Bluy Öyster Cult Concert. Iggy Pop fortalte ham, at han faktisk i virkeligheden optrådte med Blue Öyster Cult og Kiss i 1973.
Goofs
Selvom alle smartphones stoppede med at virke i filmen, er alle mobilerne tændt, når zombierne vil have Wi-Fi.
Citat
Chief Cliff Robertson: Hvem tror du, gjorde dette?
Officer Ronnie Peterson: Jeg tror, det er zombies.
Chief Cliff Robertson: Hvad?
Officer Ronnie Peterson: Du ved, de udøde. Dæmoner.
Se The Dead Don’t Die
Hvordan skal en apokalypse som denne ende? Det får du kun svaret på, hvis du ser The Dead Don’t Die. Du kan leje* eller købe filmen på Blockbuster. Her hos Blockbuster betaler du udelukkende for de titler, du vil se - der er ingen binding. Det synes vi er mest retfærdigt.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.