The Broken Circle Breakdown
Elise har egen tatovørbiks. Didier spiller banjo i et bluegrass-band. Han er en overbevist ateist, og samtidig en naiv romantiker. Hun har et kors tatoveret i nakken, og begge fødder solidt plantet på jorden. Det er kærlighed ved første blik mellem de to, og da Elise bliver gravid, synes fremtiden lys og lykkelig for den lille familie. Efter seks år kommer det stærke bånd mellem Elise og Didier dog på en svær prøve, da deres datter, Maybelle, bliver alvorligt syg. Forældrene reagerer på forskellige måder, men alligevel må de stå sammen og kæmpe. Men kan man komme gennem disse udfordringer, når man er så forskellige, eller vil kærligheden svigte, når man behøver den mest? The Broken Circle Breakdown vandt publikumsprisen på filmfestivalen CPH PIX i 2013, og filmen er baseret på Johan Heldenbergh og Mieke Dobbels teaterstykke, der i sin tid blev sat op i kirker og andre offentlige rum i stedet for en traditionel scene.