The Babadook
En enlig mor, der er dybt berørt over sin mands voldsomme død, kæmper med sin søns frygt for, at et monster lurer i huset, men opdager snart en ondskabsfuld tilstedeværelse omkring hende. Den australske instruktør-debutant Jennifer Kent har været i lære hos Lars Von Trier under indspilningen af Dogville. Den prisvindende The Babadook har begejstret filmanmeldere verden rundt og er én af de bedst anmeldte gyserfilm i nyere tid. Det er en gedigen psykologisk thriller i stil med Roman Polanskis klassiske husrædsler.