Teddy
Hvis lovende fremtidsudsigter havde et navn, ville det ikke være Teddy. Uden at være gået ud af folkeskolen lykkes det ham lige at blive i et job på en massageklinik. Fremtidsplanerne er diffuse, og de andre unge i den lille pyrenæiske by lader ham ikke i fred. Han finder glæde i at hjælpe til derhjemme hos sin funktionshæmmede faster og hendes mand, og at være sammen med sin kæreste. Livet går sin stille gang, men en dag i starten af endnu en hed sommer bliver Teddy revet af et mærkeligt dyr under en gåtur i skoven. Kort efter begynder han selv og den statiske tilværelse at gennemgå mildt sagt drastiske forandringer.