Tammy
Det er en dårlig dag for Tammy. Hun har smadret sit vrag af en bil, er blevet fyret fra sit utaknemmelige job i en snasket burgerbar og i stedet for at finde trøst derhjemme finder hun sin mand i intim nærkamp med naboen, endda i sit eget hjem. Det er på tide at lægge det hele bag sig. Den dårlige nyhed er, at hun ikke ejer en rød øre og ingen bil har. Den endnu værre nyhed er at hendes bedstemor, Pearl, er hendes eneste udvej - med en bil, penge og en brændende lyst til at se Niagara Falls. Ikke lige det Tammy havde tænkt sig. Men på farten, med bedstemor ved sin side, er det måske præcist, hvad Tammy har brug for.