Superhero Movie
Nogle mennesker er bare heldige: De er nørdede, kan ikke få fat i pigen, og så bliver de med garanti bidt af et radioaktivt insekt eller noget i den stil. I Rick Rickers tilfælde er det en guldsmed, og straks forvandler han sig til superhelt med superkræfter og grøn trikot. Men selv om pigen falder for superhelten Dragonfly med et brag, så er det ikke let at være ham, for hvordan sikrer man som hemmelig helt, at ens redningsaktioner ikke forvolder mere skade end gavn, og hvordan tackler man det med ærkefjender og konkurrerende superhelte?