Stardust
For at vinde den underskønne Victorias hjerte drager den unge Tristan ud på et farefyldt eventyr for at finde en stjerne, der er faldet ned fra himlen. Hans færd bringer ham uden for sin landsbys beskyttende mure til et mystisk og forbudt land. På rejsen finder Tristan stjernen, der viser sig at være en ung, køn pige, som hedder Yvaine. Men Tristan er ikke den eneste, der leder efter stjernen. En konges fire levende sønner, for slet ikke at tale om deres tre døde brødres spøgelser, skal bruge stjernen for at overtage tronen. Det er dog ikke den eneste forhindring, Tristan møder, for stjernen kan gøre den onde heks Lamia ung igen. Undervejs møder Tristan også en pirat ved navn Kaptajn Shakespeare og den lyssky handelsmand Ferdy.