I filmen Stalins død følger vi den sovjetiske diktator Josef Stalins sidste dage. Filmen skildrer også det kaos, som hele Stalins regime blev kastet hovedkulds ud i efter hans død.
Stalins død - med et glimt i øjet
Kan man lave sjov med en massemorder? Svaret er åbenbart ja, hvis vi skal tro instruktøren, der står bag filmen Stalins død. Den britiske instruktør og satiriker, Armando Iannucci, der også er kendt for at stå bag serierne Veep og The Thick of It har bevæget sig væk fra det fiktive univers og har med denne film for første gang bevæget sig over i genren med historisk satire. For, hvis vi skal tro Armando Iannucci, så er den bedste komik at finde i sandheden. Filmen tager med et humoristisk glimt i øjet, fat på tiden lige omkring Stalins dødsfald i det gamle Sovjet. Vi følger både Josef Stalin tæt på, under hans sidste dage, men i lige så høj grad bliver vi konfronteret med tiden lige efter hans død. For selv efter den mægtige leders død, er magtspillet langt fra slut. Der står en lang række mænd klar til at handle ud fra deres begær efter magten. For én af dem skal blive den nye fader for Sovjet - men hvem har heldet med sig? Taktikken med at behandle hele sagen med en humoristisk indgangsvinkel må siges at have virket, for kritikerne har næsten stået i køb for at rose filmen. De er ikke ene om, at være vilde med filmen. Den er nemlig blevet nomineret til hele 14 priser og har vundet 6 af dem.
Vidste du at?
Trivia
Armando Iannucci insisterede på, at skuespillerne ikke skulle tale med russisk accent i filmen. Det var både fordi han var bange for, at publikum ville leve sig mindre ind i filmen, men også fordi han ikke ville have at skuespillerne skulle bekymre sig om accenten, når de improviserede.
Goofs
Da Svetlana stilles over for Stalins forestående død siger hun, at hun kender læger i Stalingrad. Men Stalingrad er en industriby, der ligger langt væk i det sydlige Rusland. Det ville være meget mere nærliggende, hvis hun i stedet talte om Leningrad.
Citat
Vasily Stalin: "I know the drill. Smile, shake hands and try not to call them cunts." Joseph Stalin: "What took you so long? You fucking walk here?" Georgy Zhukov: "Right, what's a war hero got to do to get some lubrication around here?"
Køb eller lej Stalins død
Køb Stalins død hvis du gerne vil se den anmelderroste film om en af vor tids mest markante skikkelser, Josef Stalin. Her hos Blockbuster betaler du kun for de film og serier, som du ønsker at se. Du får intet dyrt månedligt abonnement her hos os. Til gengæld får du et kæmpe udvalg i de bedste film og serier på markedet - og så endda til en rigtig god pris. Så hvad venter du på? Køb eller lej Stalins død allerede i dag.