Split: undslip inden den 24. personlighed ankommer
Split er en gysende thriller fra 2016, med 5 nomineringer. Den er skrevet og instrueret af M. Night Shyamalan, som blandt andet er kendt for sit arbejde med Den Sjette Sans, Lady in the Water og The Happening. James McAvoy spiller hovedrollen som Kevin Wendell, en mand som overfor sin psykiater har afsløret 23 forskellige personligheder. Hvad hans psykiater ikke ved, er at der en grusom 24. personlighed på vej, der truer alle de andre personligheder og Kevins egen eksistens. Han er bare ikke den eneste, der pludselig må kæmpe for sin overlevelse. For at opfylde et ukendt formål, lykkedes det for en af Kevins personligheder at narre, bedøve og fange de tre piger Casey, Claire og Marcia. Igennem filmen følger du de tre teenage-piger, og deres forsøg på at undslippe deres fangenskab. Det bliver snart gjort klart, at det haster mere end de først troede; de bliver nødt til at flygte fra kælderen, hvor de holdes fanget, inden den 24. personlighed bryder frem. Pigernes eneste håb er at overtale nogle af Kevins mildere personligheder til at hjælpe dem i deres flugtforsøg. Men det er svært at bedømme hvem man kan stole på, når de alle sammen deler den samme krop, og kan skifte bevidsthed uden provokation. Holder du af gyserfilm, men er du træt af de samme handlinger der går igen, så kunne denne film være det friske pust, du har brug for.
Vidste du at?
Trivia
Direktøren af filmen, M. Night Shyamalan, har også en gæsteoptræden i filmen. Han spiller den noget entusiastiske Hooters-fan Jai. Dette er langt fra første gang han har optrådt i sin egen film, foran kameraet; det er rent faktisk gået hen og blevet hans signatur.
Goofs
Hvis du holder godt øje, kan du spotte benene på film-produktionens team reflekteret i kofangeren, når man ser en af filmens mindre roller pakke sin bil. Under en jagt-scene ned igennem en korridor kan du desuden se skyggen fra film-udstyret på Claire.
Citat
"You like to make fun of us, but we are more powerful than you think.", "Don't worry; he's not allowed to touch you. He knows what you're here for. He listens to me.", "Let us show them what we can do. Let us show them how powerful we can be."
Gå ikke glip af Split
Køb Split til en aften med gys og psykologisk tortur, hvis du er træt af film, hvor du føler du har set det hele før. Kan du lide filmen, kan du også vise den frem til dine venner senere, eller gense den for at få alle detaljerne med. Er du ikke typen til at se filmen mere end en gang, er det også helt okay. Lej Split i stedet. BLOCKBUSTER sørger nemlig for at du kun betaler for det du vil se, og ikke mere.
I Split bliver tre piger kidnappet af en mand, der har 23 forskellige personligheder. I deres forsøg på at flygte, må pigerne finde ud af hvilke personligheder, de kan stole på, og hvilke personligheder, der vil gøre dem fortræd.