Spencer
I den biografiske dramafilm Spencer følger vi prinsesse Diana og hendes mildest talt turbulente forhold til den britiske kongefamilie og hendes mand, prins Charles.
Det er lige omkring juletid, og Diana og familien er på ferie. Men der er langt til idyl og julestemning, for forholdet mellem dem er anspændt. Julefreden trues konstant af en lurende skilsmisse, og i samme takt føler Diana et stigende ønske om at løsrive båndet til den royale svigerfamilie. Tynget af sorg er hendes eneste lyspunkt sønnerne William og Harry og hendes hofdame, som hun har et nært forhold til.
Men til trods for de få lyspunkter føler Diana sig mere og mere klaustrofobisk i løbet af deres ferie på godset, og hun benytter derfor enhver lejlighed for at distancere sig mere og mere og gøre oprør mod den royale familie.
I filmen Spencer får vi som seere en unik mulighed for at komme indenfor hos den britiske, royale familie og være fluen på væggen for de skelsættende år for både prinsesse Diana og det britiske kongehus.
Det er Kristen Stewart, der er løbet med hovedrollen som prinsesse Diana. Tidligere har Stewart medvirket i store filmsucceser som Twilight-filmene og Snow White and the Huntsman (2012). I filmen får hun selskab af skuespillerne Timothy Spall og Jack Nielen.
Instruktøren bag filmen, Pablo Larraín, har tidligere stået i spidsen for det biografiske drama Jackie (2016), der portrætterede Jackie Kennedy og hendes skæbne. Det er derfor ikke første gang, at han kaster sig ud i et portræt af en stærk kvinde øverst i samfundshierarkiet.
Vidste du, at…
Der gennem tiden er blevet lavet et utal af film om prinsesse Dianas liv? Det gælder både dokumentarer og spillefilm. Et af de større af dem er bl.a. filmen Diana (2013), der dengang havde Naomi Watts i hovedrollen som den karismatiske prinsesse.
Kristen Stewart brugte seks måneder på at øve sig på at opnå den perfekte, britiske accent?
Kristen Stewart har set TV-serien The Crown (2016) som en forberedelse til hendes rolle som prinsesse Diana?
Prinsesse Diana var 177 cm høj, mens Kristen Stewart blot måler 165 cm? I filmen Spencer er det altså en noget lavere udgave af prinsesse Diana, vi er vidne til.
Ønsker du at se Spencer? Hos Blockbuster kan du med få klik finde et stort udvalg af film, som du enten kan leje eller købe. Det bliver derfor nemt at nyde en underholdende aften i selskab med familie eller venner.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*