Southpaw
Mellemvægtsbokseren Billy 'The Great' Hope er med sin uortodokse boksestil kendt som en brutal og offensiv fighter. Han har kæmpet for og opnået alt hvad han drømte om - berømmelse, penge og en familie, som han elsker overalt på jorden. Men efter en tragisk ulykke begynder Billys liv at falde fra hinanden, og han rammer bunden i en tåge af alkohol og sorg. Billy er ved at smide alt overbord, indtil han møder boksetræneren Tick, der er hans sidste chance for at genvinde kampformen og indse, at der stadig er noget, der er værd at kæmpe for. Southpaw er instrueret af Antoine Fuqua, der tidligere har instrueret den kritikerroste Training Day.