Sniper - The White Raven
Mykola er en idealistisk matematik- og fysiklærer for elever i gymnasiet. Sammen med sin elskede kone Nastya lever han spartansk i en gammel campingvogn på en mark i den østlige del af Ukraine. De venter et barn. Da Rusland invaderer i 2014, sker tragedien, da de russiske tropper finder parrets afsides bolig. Inden de tager derfra, er Nastya død, og den lille idyl brændt ned til grunden. Mykola overlever, men er hårdt medtaget. Tragedien får ham til at melde sig til hæren med én tanke i hovedet. At lave sig selv om til en kampmaskine og hævne sig på dem, der tog alt fra ham. Bevæbnet med sit snigskyttegevær og en vilje af stål vil han fjerne fjenden fra sit fædreland med én kugle ad gangen.