Smukke sind
40-årige Igor Parat arbejder som cykelbud i området, hvor han bor. Da han er født med spastisk lammelse og har problemer med at tale, har han, på trods af en lynende intelligens, svært ved det sociale liv. I sin fritid lever Igor derfor et isoleret og tænksomt liv i selskab med filosoffer som Nietzsche, Sokrates og Spinoza. En dag kommer Igor dog ud for et trafikuheld, hvor han støder på sin diametrale modsætning. Den 58-årige bedemand, Louis Caretti, er udadvendt og social, men er blevet en sur og bitter midaldrende mand efter at have drevet familiens begravelsesforretning i mange år. På trods af forskellene er mødet begyndelsen på et usædvanligt venskab. I Louis’ rustvogn begiver de sig ud på et transformerende roadtrip, hvor de tager afgørende skridt mod at opleve ægte frihed, lykke og selvrespekt.