Slingrevalsen
Tragikomisk skildring af samlivsproblemer blandt fyrreårige velfærdsdanskere. Hovedpersonerne er Karen og Jens, der begge er nyligt skilte og desillusionerede. De tiltrækkes af hinanden, men tøver med at give kærligheden en ny chance. Det er den første danske film, der forholder sig kritisk til halvfjerdsernes seksuelle frigørelse og opløsning af traditionelle kønsroller.