Skammerens datter - en god, dansk fantasy-film
Trænger du til at forsvinde ind i et fantasy-univers med magiske væsner og masser af eventyr, så kan filmen Skammerens datter anbefales. Filmen er baseret på første bog i serien af Lene Kaaberbøl, og har pigen Dina (Rebecca Emilie Sattrup) som hovedperson. Dina har samme evne som sin mor, Melussina (Maria Bonnevie), der er kendt som Skammeren: De kan begge se andre mennesker i øjnene og se det, som andre skammer sig over. Da Nicodemus (Jacob Oftebro), der er tronarving, bliver anklaget for at have dræbt sin familie, rejser Melussina til Dunark, kongefamiliens by, da hun skal se Nicodemus i øjnene: For har han virkelig begået denne forfærdelige handling? Men Melussina finder hurtigt ud af, at hun vil ende med bruge sine evner på det forkerte grundlag, og så kommer hun i vanskeligheder. Derfor bliver det Dinas opgave at redde sin mor og få svaret ud af Nicodemus, men det bliver med en livsfarlig rejse, der venter Dina - og dem omkring hende. Hvis denne fantasy-verden lyder som noget, du vil udforske, så kan du se filmen her hos Blockbuster: For du kan nemlig leje eller købe både nye og gamle film på siden - vi har desuden også billige tilbud på film, som netop er udkommet. Du skal selvfølgelig kun betale for det, du vil have, og du behøver ikke have et abonnement her hos os. Lyder det som noget for dig? Så læs mere om filmen nedenfor.
Vidste du at?
Trivia
To af skuespillerne, nemlig Maria Bonnevie, der spiller Dinas mor, og Jacob Oftebro, der spiller Nicodemus, er ikke danskere. Maria Bonnevie er svensk, mens Jacob Oftebro er nordmand. Men til trods for dette snakker de begge godt dansk i filmen.
Goofs
Man kan sjældent lade være med at sammenligne bøgerne med filmatiseringen. Skammerens Datter er en flot film, men der er en detalje, der mangler: I bøgerne har Dina sort hår og grønne øjne. I filmen har Dina stadig de grønne øjne, men hendes hår er brunt.
Citat
"Se på mig. Se mig ind i øjnene." "Når du ser på andre mennesker, så viser du dem alle de ting, som de skammer sig over." "Han skammer sig over meget." "Det er ikke nogen gave, at folk er bange for mig."
Skammerens datter her hos Blockbuster
Filmen har en stærk, kvindelig hovedrolle i centrum i sit velskrevne, eventyrlignende fantasy-univers. Filmen og den dertilhørende spænding er lige til at blive helt opslugt af, da den har lidt af hvert at byde på: Action- og kampscener, et krigsrelateret plot, venskab og meget mere. Verden har en vis realisme over sig, men fantasy-virkemidlerne gør alligevel, at du bliver revet med ind i denne vilde, farefulde verden. Hvis det lyder som noget for dig, så køb eller lej Skammerens datter her hos Blockbuster - du kan ligeledes udforske vores udvalg af film på blockbuster.dk.
Så er du klar til at sætte Skammerens datter på. Find hyggen frem, og gør dig klar til at blive hvirvlet ind i et eventyrligt univers! Det er en god film, som du med garanti vil nyde. God fornøjelse!