Sjæl
Joe Gardner er ude på sit livs eventyr i denne opløftende Pixar-fortælling
Sjæl er den livsbekræftende Pixar-fortælling om Joe Gardner, som er utilfreds med blot at være musiklærer og ønsker at blive professionelt bandmedlem. Han får en dag chancen for at spille foran jazzlegenden Dorothea Williams, og hun er meget imponeret over Gardner. Så imponeret, at hun ønsker at se ham spille igen senere. På vej fra mødet med Williams overser Gardner i sin glædesrus et åbent mandehul, som han falder ned i. Gardners sjæl bliver slået ud af hans krop og kommer så en route til efterlivet på afveje, så han forvilder sig ind, hvor at alle de nye sjæle sendes mod jorden. Gardners sjæl forveksles for en mentor, og han får til opgave at varetage den unge sjæl 22s proces frem mod at blive sat i verden – en proces, kyniske 22 ikke bryder sig om. Det sætter rammen for en fortælling, hvor Gardners sjæl søger at vende tilbage til sin krop – og hjælpe 22 godt på vej.
Vidste du at?
Joe Gardner er afroamerikansk – og faktisk den første Pixar-hovedkarakter til at være det.
Trivia
Gardner skulle oprindeligt have været en skuespiller, der fik en chance for at spille med i et stort stykke på Broadway. Dog blev det ændret til en jazzartist, da professionen var mere sympatisk.
Goofs
22 besætter på et tidspunkt ved en fejl Gardners krop og kommenterer på, hvor meget værdiløst ragelse der er i Gardners hoved. Senere er 22 dog forvirret, da Gardner lægger op til at søge hjælp hos en ven, Gardners hoved burde have minder om. Så hvad, 22 ved om Gardners liv, er uvist.
Citat
Joe Gardner: ”Life is full of possibilities. You just need to know where to look.”
Se filmen
Vil du se det seneste skud på stammen fra et af verdens bedste animationsstudier – og samtidig få en velkomponeret fortælling, der rører dig helt ind i sjælen? Så skal du se Sjæl, og det kan du gøre hos Blockbuster. Inde på blockbuster.dk kan du oprette en gratis profil, finde filmen og så tage stilling til, om du ønsker at leje den og have 48 timer til at se filmen færdigt, eller om du ønsker at købe filmen og have den for evigt. Giv denne eller vores andre animerede familiefilm en chance.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.