Sin City - A Dame To Kill For
Sin City er en mørk og regnfuld storby fyldt med forbryderiske udskud, korrupte politibetjente og bedrageriske kvinder. Det er stedet, hvor selv de hæderligste folk er grove, og hvor forbryderne er endnu værre. Marv, der ikke skyr nogle midler for at nå sine mål, vågner - i et kaos af blod og smadrede biler - op med hukommelsestab. Den kæphøje gambler Johnny lægger sig ud med den ledeste gangster i byen. Dwight McCarthy kæmper med sine indre dæmoner, da han bliver kontaktet af en tidligere elsker, som vil have hjælp til at undslippe sin voldelige ægtemand. Stripperen Nancy forsøger at komme sig over sin mentors selvmord, imens hun planlægger hævn mod den modbydelige og korrupte senator Roark.