Silver Linings Playbook
Skolelæreren Pat flytter tilbage til sine forældre efter otte måneders indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Forholdet til hustruen Nikki er smuldret, men trods et polititilhold mener Pat stadig, at parret har en chance. Da han møder den småkaotiske Tiffany, tilbyder hun at hjælpe ham med at klinke skårene, hvis Pat til gengæld vil hjælpe hende med at vinde en dansekonkurrence. Silver Linings Playbook har høstet anmelderroser over hele verden, blev nomineret til hele 8 Oscars, og er baseret på Matthew Quicks roman af samme navn.