23 Walks
I 23 Walks er vi fluen på væggen til en ægte kærlighedshistorie, der udspiller sig for øjnene af os. I filmen møder vi de to hovedpersoner, Dave og Fern. De er begge bosat i London og pensionerede - og så lufter de begge to hunde. De mange hundeluftninger bliver det, der gør, at deres veje pludselig krydser hinanden, og romantikken mellem dem får lov at udfolde sig. I alt 23 hundeluftninger bliver det til i løbet af årets mange skiftende sæsoner, og de to turtelduer og deres hunde kommer tæt på hinanden. Men den nye relation er ikke helt uden udfordringer. Mens Dave stadig sørger over tabet af sin hustru, er Fern tidligere blevet forladt af sin eksmand, der skiftede hende ud med en yngre model. Filmen formår at skildre kompleksiteten i modne parforhold, hvor fortiden sætter sit præg på både ens tilværelse og følelser. Med mange ting i bagagen er der derfor lagt op til et ægte kærlighedsdrama.
23 Walks kombinerer genrerne komedie, drama og romantik og arbejder bevidst med temaet om at kunne finde kærligheden på ny, selvom man er oppe i årene. Filmen er en hyldest til de små og store glæder i livet og handler først og fremmest om at gribe dagen, som den er. I det moderne samfund, hvor alder ikke længere er en begrænsning, er det at finde kærligheden i livets efterår et aktuelt emne for mange.
I hovedrollerne ses Graham Cole og Alison Steadman. Graham Cole har tidligere medvirket i serien Lov og Uorden (1984-2009), mens Alison Steadman har haft roller i Stolthed og Fordom (1995) og Life Is Sweet (2003).
Paul Morrison har både skrevet manuskriptet og instrueret filmen. Han har tidligere stået bag film som Wondrous Oblivion (2003) og Little Ashes (2008).
Vidste du, at…
Filmen 23 Walks på dansk går under titlen Sidste Strejf af Kærlighed? Filmen havde ikke dansk biografpremiere.
Ønsker du at se 23 Walks? Hos Blockbuster kan du nemt leje eller købe dine yndlingsfilm, så du kan få den gode biografoplevelse hjemme i din egen stue. Med 23 Walks er der lagt op til en hyggelig aften med romantik i højsædet, som du kan nyde i eget selskab eller med familie og venner.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*