Shithouse
I filmen Shithouse stifter vi bekendtskab med Alex (Cooper Raiff), der er førsteårsstuderende på et amerikansk college. Alex føler sig ikke som en del af fællesskabet på college, hvor det udadtil virker som om, at alle er faldet godt til og har en fest. Han har dog ikke rigtigt fået nogen venner og føler sig mere og mere ensom. En dag beslutter han sig for at tage skæbnen i egne hænder og dukker derfor op til en fest, der afholdes af festfællesskabet Shithouse. Her møder han for første gang den unge kvinde Maggie (Dylan Gelula), og de to får en vidunderlig aften og nat sammen. Men den lykkelige boble brister brat, da Maggie ignorerer Alex efter festen. Alex vil dog ikke længere affinde sig med at være dømt ude af fællesskabet, og han opsøger derfor en ny fest i håbet om at genfinde samme magiske gnist, som han oplevede den aften.
Shithouse er en film, der gennem genrerne comedy, drama og romantik tager en svær og aktuel problemstilling op og løfter den til en samlet filmoplevelse. Den rammer spot on på temaer som ensomhed og forventningspres blandt den unge generation, som er højaktuelle emner under filmens premiere. Blandt andre film inden for samme genre findes bl.a. The Perks of Being a Wallflower (2012) og Eighth Grade (2018).
Cooper Raiff har både skrevet manuskriptet til filmen, instrueret filmen og spiller også selv filmens hovedkarakter Alex. Han får dog selskab af skuespillerne Dylan Gelula og Amy Landecker, hvor førstnævnte har været med i filmen First Girl I Loved (2016). Amy Landecker er derimod kendt for sin rolle som Sarah Pfefferman i serien Transparent (2014-2019).
Vidste du, at…
Cooper Raiff har sin debut som instruktør i denne film? Tidligere har han været med i flere kortfilm.
Shithouse er en indie-film, hvilket betyder, at den er blevet til helt uden at modtage nogen form for konventionel støtte?
Filmen har vundet tre forskellige filmpriser? Derudover har filmen været nomineret til yderligere fire priser.
Har du lyst til at se Shithouse hjemme i din egen stue? Hos Blockbuster kan du med ganske få klik leje eller købe et stort udvalg af film. Der er derfor god grund til at blive hjemme og nyde en sød og underholdende film som Shithouse.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*