Seuls
16-årige Leila vågner sent, som hun gør alle andre morgener. Men i dag er der ingen, som fortæller hende, at hun skal se at komme op. Hvor er hendes forældre? Hun hopper på cyklen og kører gennem kvarteret - det er helt tomt. Alle er forsvundet. Leila begynder at tro, hun måske er den eneste overlevende efter en uforklarlig katastrofe, men pludselig møder hun fire andre teenagere - Dodji, Yvan, Camille og Terry. Sammen forsøger den lille gruppe at forstå, hvad der er sket, alt imens de lærer hvordan de skal overleve - men er de virkelig alene?