I ”Ser du månen, Daniel” følger vi den danske freelancefotograf Daniel Rye, som sad fanget som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien i 398 dage. Her sad han blandt andet fanget med den amerikanske journalist, James Foley, som blev dræbt, mens han sad som gidsel.
Ser du månen, Daniel – En nervepirrende og tankevækkende dansk film
”Ser du månen, Daniel” er en danskproduceret filmatisering af Puk Damsgårds bog og bestseller fra 2015 af samme navn.
Filmen handler om den danske freelancefotograf Daniel Rye, som vælger at tage til Syrien på egen hånd for at tage billeder af børn og fredelige landskaber, som ligger langt væk fra de blodige krigszoner i Aleppo. Desværre kommer det til at gå helt anderledes for Daniel, som under sit ophold bliver taget som gidsel af terrororganisationen Islamisk Stat.
I filmen følger vi Daniel og hans kamp for at overleve som gidsel hos Islamist stat – vi ser ham blive tortureret og hånet, og hvordan det driver ham til at forsøge at begå selvmord. Derudover følger vi, hvordan han udvikler et venskab til den nu afdøde journalist James Foley, og hvordan Daniels familie på egen hånd vælger at samle 15 millioner kroner sammen, som Islamisk Stat har stillet som løsesum.
I familiens forsøg på at få Daniel hjem, møder vi også den danske gidselforhandler, Arthur, som er afgørende for Daniels løsladelse fra Islamisk Stat.
Filmen, der er instrueret af Niels Arden Oplev, skildrer på fremragende vis, hvordan den danske regering mere eller mindre spiller fallit i forhold til at hjælpe Daniels familie med at rejse løsesummen. Filmen gør det klart, at den danske stat på ingen måder forhandler med terrorister, og hvordan det påvirker familien.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at filmtitlen ”Ser du månen, Daniel?” er en henvisning til bogen af Puk Damsgård af samme titel? Her skriver Daniels mor i sin dagbog, mens han er gidsel. Hun trøster sig ved at vide, at de er under samme himmel og spørger, ”Jeg spekulerer på, om du ser månen, Daniel”.
Trivia
Vidste du, at Esben Smed, som spiller Daniel Rye i filmen, har en søn med Line Daugbjerg Christensen, som han mødte under filmatiseringen af ”Kærestesorger”?
Se ”Ser du månen, Daniel” derhjemme
Vil du gerne se en god og spændende danskproduceret film hjemme i stuen, så kan du købe eller leje filmen ”Ser du månen, Daniel” hos Blockbuster*. Hos os er det nemt at leje og købe en film, ligesom du ikke bliver bundet af et abonnement. Du finder desuden et stort udvalg af de nyeste filmtitler i bedste kvalitet. Køber du ”Ser du månen, Daniel”, giver det dig ubegrænset adgang til filmen, mens leje af filmen giver dig ubegrænset adgang i 2 dage. Ved både køb og leje af ”Ser du månen, Daniel” kan du se filmen lige så mange gange du vil derhjemme. For at gøre det skal du oprette en gratis profil, som ikke kræver mere end en e-mailadresse eller en Facebook profil. Så hvad venter du på? Find fredags- eller lørdagsslikket frem, hent dyner og tæpper, læn jer tilbage i sofaen og køb eller lej ”Ser du månen, Daniel” hos Blockbuster og bliv underholdt i dag.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.