Secret Headquarters
Secret Headquarters er en sjov superheltefilm, der handler om den unge Charlie Kincaid. Charlie lever et forholdsvis normalt liv, men en dag opdager han, at der lige under hans hjem gemmer sig et tophemmeligt hovedkvarter for en superhelt. Det store spørgsmål er nu, hvilken superhelt der dog har fundet på at holde til under Charlies hus, og snart begynder han og vennerne at spekulere i, om Charlies far mon lever et hemmeligt dobbeltliv. Charlies far er nemlig meget fraværende, og den oplagte konklusion må derfor være, at farens fravær skyldes en hemmelig tilværelse som superhelt – med hovedkvarter under families bolig. Charlies spekulationer bliver dog sat på pause, da skurke pludseligt angriber det hemmelige hovedkvarter. Charlie og hans venner må nu holde sammen for at forsvare superheltens hovedkvarter og rede verden.
Secret Headquarters er en underholdende superheltefilm om en lille dreng, der opdager en stor hemmelighed, og som må tage ansvaret på sig, når det gælder. Filmen er en ægte familiefilm med en god historie om onde og gode, og det vil være nemt for ethvert lille barn at lade sig inspirere af Charlies heltemodige handlinger.
I Secret Headquarters kan du møde en række gode skuespiller, som er med til at gøre filmen rigtig underholdende. Du kan bl.a. opleve Owen Wilson, der er kendt for en række store film som eksempelvis Starsky & Hutch, Wedding Crashers og mange andre. I Secret Headquarters får Owen Wilson følgeskab af Michael Pena, der bl.a. er kendt fra Shooter, End of Watch og lignende store film. Endeligt kan du naturligvis også møde Walker Scobell, der spiller den unge Charlie.
Secret Headquarters er instrueret af Henry Joost og Ariel Schulman, der sammen er kendt for en række successer som eksempelvis Paranormal Activity.
Vidste du at…
I Secret Headquarters kan du se en futuristisk motorcykel i det hemmelige hovedkvarter under Charlies hus. Motorcyklen er en rigtig motorcykel, der er designet af Hugo Eccles, og som er produceret af et motorcykelfirma i Californien.
Secret Headquarters er en ægte familiefilm om superhelte, skurke og et stort mysterium. I filmen skal Charlie rede hele verden, og det er blevet til en underholdende film, som kan nydes af filmelskere i alle aldre. Derfor vil Secret Headquarters være et oplagt valg, næste gang I holder filmaften i familien, for med masser af action og mysterium er I sikret god underholdning fra start til slut. Du kan leje Secret Headquarters til en skarp pris lige her hos Blockbuster, hvor vi giver dig mulighed for at få den gode biografstemning direkte hjem i stuen, når du gerne vil hygge med hele familien.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*