Jennifer Lopez tager endnu en gang en pause fra sin sang- og danse karriere for at spille i denne komiske, dramatiske kærlighedsfilm som Maya Vargas: En snart 40-årig kvinde fra Queens, New York. Rollen som Maya Vargas ligger måske ikke alt for langt væk fra Lopez’ liv, da hun som en ægte New Yorker er født og opvokset i The Bronx. Forskellen på de to er dog deres liv – Maya lever et knap-så-glamourøst liv som souschef i et supermarked, hvor hun har arbejdet i 15 år. Da der kommer en mulighed for en bedre stilling i den nærmeste fremtid, gør hun alt for at fremstå i godt lys.
Second Act
Maya har arbejdet hårdt i supermarkedet og har hjulpet med at udvikle butikken gennem mange år med sine gode tiltag. Da det er på tide at vælge ny butikschef, er skuffelsen stor, når det ikke er hende, der bliver valgt – men Maya har ikke gået på college, og hun er derfor ikke en mulighed. Mayas venner holder en surprise fødselsdagsfest, men for Maya er humøret ikke særlig højt. Hun fortryder, hun ikke fik uddannet sig eller gjort noget mere spændende i sit liv, da hun havde chancen. Da muligheden byder sig på grund af et forfalsket CV, kommer Maya til samtale på et kæmpestort konglomerat ved navn Franklin and Clarke. Mayas kæreste, Trey, vil ikke vente meget længere på at få den familie med børn, han altid har ønsket. Maya er ikke klar til dette, men da både Treys og Mayas indre ur tikker, vælger Trey at slå op på grund af de forskellige syn på livet, de har. Da Maya får jobbet, venter en enorm rejse foran hende med chefens besværlige datter og et liv, baseret på én fed løgn. Det forfalskede CV volder Maya mange problemer undervejs, som bunder ud i nogle sjove oplevelser – i hvert fald for os, der ser med.
Vidste du at?
Trivia
Maya finder på et tidspunkt et billede af hende med tidligere præsident Barack Obama og tidligere præsidentfrue Michelle Obama på sin Facebook-væg. Billedet er et rigtigt billede fra Obamas indsættelses-bal i Washington DC fra januar i 2009, som Jennifer Lopez deltog i.
Citat
Maya: Man vågner op hver dag og får endnu en chance.
Trivia
Butikken, Maya arbejdede i, blev filmet i en Food Bazaar i Queens. Butikken var åben 24 timer i døgnet og holdt ikke lukket under optagelserne.
Se Second Act
I denne film får du muligheden for at se Maya få en lærestreg for livet. Med kendte ansigter som Vanessa Hudgens, Milo Ventimiglia og Leah Remini kan denne film kun give dig et godt grin og en følelse af at sidde midt i New York – bare i din sofa eller seng i stedet. Du kan leje eller købe filmen lige nu, intet abonnement er nødvendigt hos Blockbuster.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.