Scream
Scream (2022) er den femte film i rækken af Scream-film, hvor den første havde premiere tilbage i 1996.
Der er nu gået 25 år siden en række brutale drab rystede den lille, lokale by Woodsboro. Men byen slipper ikke fri, for nu er en ny morder på spil bag den ikoniske Ghostface-maske. Denne gang har vedkommende udset sig en ny gruppe unge for at gentage succesen fra fortiden.
For at komme byen til undsætning for den bestialske morder ser vi den velkendte trio, der består af Sidney Prescott, betjenten Dewey Riley og journalisten Gale Weathers. Den utrættelige trio har i de fire tidligere film løst gåderne og afsløret morderen - mon det lykkes dem atter engang?
Scream er et glædeligt gensyn med genren, der er blevet til en ren kult verden over. Men udover morderen bag den ikoniske maske møder vi endnu engang Neve Campbell, Courteney Cox og David Arquette i hovedrollerne.
Neve Campbell er kendt for sin rolle som Sidney Prescott i de tidligere Scream-film og har desuden også medvirket i filmen Wild Things (1998). Courteney Cox har udover sin medvirken i Scream også været et kendt ansigt i TV-succesen Friends (1994-2004), mens David Arquette har været med i filmen Never Been Kissed (1999).
Den nu afdøde instruktør bag de tidligere Scream-film, Wes Craven, er skiftet ud med makkerparret Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett. De to har tidligere stået bag gyserfilmen Ready or Not (2019), og det er derfor ikke første gang, at deres fælles arbejde munder ud i en ny film.
Vidste du, at…
Den femte film i rækken har premiere 25 år efter den oprindelige film?
David Arquette inden optagelserne til filmen har udtalt, at han så frem til at gro sin ikoniske moustache tilbage igen, når han skal spille rollen som politibetjent?
Det atter er Roger L. Jackson, der lægger stemme til morderen i telefonen? Roger L. Jackson er stemmeskuespiller og er kendt for sin ikoniske stemme, der har været en rød tråd igennem alle fem Scream-film.
Neve Campbell var i tvivl om, hvorvidt hun ønskede at medvirke i en femte film uden Wes Craven i instruktørstolen? Hun blev overbevist af et brev fra de to nuværende instruktører bag filmen, hvor de uddyber, hvorfor både Wes Craven og Scream-filmene har haft så stor betydning for dem.
Ønsker du at se Scream? Hos Blockbuster kan du leje eller købe alle dine yndlingsfilm, så du kan streame dem lige, når du har lyst. Med få klik kan du derfor nyde en underholdende aften med gys hjemme i din egen stue - hvis du altså tør.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*