Sygeplejersken Maud har fået til opgave af Gud at konvertere en patient – uanset hvad
Den titulære hovedkarakter i den britiske gyser Saint Maud er sygeplejersken Maud (Morfydd Clark), der efter traumatisk at have mistet en patient i sin varetægt for alvor tog kristendommen til sig for at finde meningen med det hele. Flere år går, og Maud arbejder nu på et hospice, hvor hun efter at have modtaget en åbenbaring fra Gud kaster sig over det projekt at sørge for, at den dødeligt syge danser Amanda (Jennifer Ehle), der er ateist, konverterer før sin død. Mauds forsøg på at ”redde” Amanda går hurtigt langt udover hendes beføjelser og bliver gradvist mere ekstreme. Saint Maud er en film, der danser på grænsen til det surrealistiske og leverer en evigt ambient tone af uhygge.
Vidste du at?
Filmen havde verdenspremiere på den højtestimerede Toronto Film Festival og blev taget godt imod både af kritikere og biografgængere i almindelighed. Saint Maud har en meget underspillet, uhyggelig tone, hvilket af visse kritikere er blevet sammenlignet med den moderne ”elevated horror”-strømning inden for film, der skaber gyset ved at være psykologisk eller emotionelt forstyrrende.
Trivia
Filmen er Rose Glass’ debut som instruktør for en spillefilm. Hun er også manuskriptforfatter på Maud og har tidligere både skrevet manuskripter til og instrueret en række kortfilm, herunder ”Room 55” fra 2014 og ”Moths” fra 2010. Hvad angår Morfydd Clark og Jennifer Ehle, er førstnævnte kendt fra horrorkomedien ”Pride and Prejudice and Zombies” (2016) og horrorthrilleren ”Crawl” (2019). Ehle har flere roller bag sig, bl.a. i thrilleren ”Zero Dark Thirty” (2012) og dramaet ”Little Men” (2016).
Goofs
Blandt filmens mere visuelt skræmmende scener kan nævnes dem, hvor Maud ser en kakerlak, der kryber over loftet. Kakerlakken, der er ægte nok, hedder Nancy og krediteres faktisk. Nancy blev dresseret til at bevæge sig i en lige linje fra ét punkt i rummet til et andet. Det var en svær opgave at overkomme, da kakerlakker naturligt søger mod rums hjørner i stedet for at bevæge sig i det fri.
Citat
Amanda: ”Maud is out to save me, you see. To save my soul if I understand correctly.”
Se filmen
Ønsker du en gyser, der går mindre op i jumpscares og blodsprøjt, end den gør i at fortælle en god historie og skabe en atmosfære af psykisk lidelse, fortabelse og afmagt? Så er Saint Maud en god film at række ud efter. Køb eller lej den på blockbuster.dk. Ved køb digitalt kan du altid logge ind på din bruger og finde filmen frem. Lejer du filmen, har du 48 timer fra, du trykker afspil, til at se den.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.