Saint Laurent
I årene 1967-1976 var den berømte modedesigner Yves Saint Laurent på toppen af sin karriere. Designeren udviser sit kreative geni, mens han surfer succesfuldt på en verden af bølget fløjl og cruiser gennem Paris' baggyder i jagten på smukke, unge mænd. Saint Laurent leverer et tidsbillede på de vilde 70'ere i modecentralen Paris, hvor stoffer, fri sex og skønhed var en del af den farlige cocktail, der satte sine dybe ar i dem, der overlevede denne tid.