I den sidste animationsfilm i trilogien om drengen Hikke og hans drage Tandløs, har Hikke og hans vikingevenner reddet massevis af drager, og de bor alle i fred og ro på Bersærkø. Pludselig støder vikingerne på dragejægeren Grimmel, som tror, han har udryddet alle natskygge-dragerne. Grimmel har dog én natskygge-drage tilbage (en hvid pige-natskygge, som Tandløs håbløst forelsker sig i). Grimmel udnytter dette og ændrer alting - for både Hikke, Tandløs og befolkningen på Bersærkø.
Sådan træner du din drage 3
I denne film for hele familien får du en vild oplevelse. Stærk animation, god musik, rørende og mega seje øjeblikke, og en god afslutning på rejsen med Hikke og Tandløs. Filmene er baseret på Cressida Cowells bogserie fra 2003, og det er nu tid til, at Hikke er blevet en voksen mand. Men han finder hurtigt ud af, at det ikke kun er sjov og ballade. Med en dragejæger på nakken, en drage, som er forelsket, og en by at lede har Hikke et stort ansvar i bagagen. Selvom Hikke har arbejdet meget for at redde alverdens drager, og Bersærkø er vokset stor, føler han ikke, han er lige så dygtig en leder, som hans far var. Hikke og Astrids forhold er i en overgangsfase - selvom deres venner synes, de bør gifte sig snart, er de ikke helt klar til det endnu. Da dragejægeren Grimmel begynder at lave fælder og bedøve dragerne på Bersærkø, går det op for Hikke, at ham og hans vikingevenner ikke længere er i sikkerhed. Befolkningen må hive teltpløkkerne op og rejse videre. Og hvad med Tandløs, som er forelsket i den hvide natskygge, men som ikke kan flyve med hende? Hikke skal træffe nogle valg - nogle af dem benhårde - og det skal gå hurtigt, hvis han vil passe på ham, hans bevingede venner og vikingerne.
Vidste du at?
Trivia
Filmens længde er på 104 minutter, så det gør den til den længste DreamWorks Animations film. Den har overgået Sådan træner du din drage 2, som før lå på førstepladsen med en længde på 102 minutter.
Trivia
Sådan træner du din drage er DreamWorks Animations fjerde trilogi. Først kom Shrek, som dog fik en fjerde film og en spin-off senere, derefter Madagascar, som også fik en spin-off senere, og senest Kung Fu Panda.
Citat
Astrid: Så, hvad vil du gøre ved det?
Hikke: Nok noget dumt.
Astrid: Se dét er den Hikke, jeg kender.
Se Sådan træner du din drage 3
Gør dig klar til den sidste omgang med dragerne og vikingerne fra Bersærkø i denne spændende, actionfyldte historie om Hikke, Tandløs, dragerne og alle vennerne. Hos Blockbuster vil vi kun have, du betaler for de titler, du faktisk vil se. Derfor kan du leje* eller købe titlen allerede nu.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.