"Så længe jeg lever" beskriver musikeren John Mogensens liv, set med instruktør og forfatter Ole Bornedals øjne. Vi oplever den dybe kærlighed til konen og den kæmpemæssige succes med sanggruppen Four Jacks. Men vi ser også bagsiden af medaljen.
Så længe jeg lever er drama
"Så længe jeg lever" er en film der både indeholder drama på den store og den lille klinge. På den store klinge ses hvordan musikken udviklede sig fra meget musikalsk med harmoniseringer og akustiske instrumenter, til dansktopgenren som John Mogensen ramte rent, med sine hørehængende melodier og ukomplicerede syngbare tekster. Her kunne alle være med. Hvor de harmoniserede oversættelser af udenlandske melodier hos Four Jacks var morsomme, men alligevel lidt mere finkulturelle, var de senere soloværker fra John Mogensens hånd, folkelige i en helt anden grad. Sideløbende med gengivelsen af den musikalske karrierer følger vi det dybe kærlighedsforhold John Mogensen havde med sin kone Ruth, som er stærkt påvirket af hans massive alkoholforbrug. Vi får også glimtvist kendskab til, at datterens problemer nok bunder i en uforudsigelig alkoholikerfars opførsel. Vi følger ligeledes venskaber i op og nedture. Filmen er foruden de flotte tidstypiske scener fuld af velspillet musik, og Rasmus Bjerg giver en meget realistisk optræden som overvægtig alkoholiker i store problemer, og med dybe følelser vi kan genkende. Det er en kraftpræstation, som endnu en gang beviser Rasmus Bjergs store talent som skuespiller.
Vidste du at?
Trivia
John Mogensen var en dygtig pianist på Oslobådene mens han skrev melodier til andre kunstnere i tiden efter Four Jacks, ind til hans sologennembrud i 1971. Vidste du forresten at han oprindeligt var døbt John Louis Hansen?
Goofs
John Mogensens datter, Minna Mogensen har fortalt at filmen overhovedet ikke giver et retvisende billede af hendes fars liv. Ligeledes skulle scenen hvor datteren i filmen går amok, være pure opspind.
Citat
Så længe jeg lever er titlen på en meget kendt John Mogensen sang fra 1973. I filmen af samme navn, vises John Mogensens kamp for at leve af sin musik.
Så længe jeg lever er et pletskud fra Ole Bornedal
Køb Så længe jeg lever og få mulighed for at se en fantastisk film igen og igen. Filmen bliver en perle i din samling, som du kan underholde familien med. Lej Så længe jeg lever hos Blockbuster og gå ikke glip af en vigtig film, som både fortæller en vedkommende historie om en mand i vanskeligheder, men også samtidig viser en bid af danmarks kultur, som længe har været anset for ringe, men som viser sig at indeholde spændende fakta.