Rumble
I animationsfilmen Rumble bliver vi lukket indenfor i en helt anden verden, der på mange måder skiller sig ud fra det, vi kender til. Her er monstre ikke uhyggelige væsner med derimod tamme kreaturer, og monster-wrestling er en udbredt sportsgren med mange tilskuere på tribunerne.
Filmens hovedperson, teenageren Winnie, har en drøm om at kunne følge i sin fars fodspor. Derfor sætter hun en målrettet træning i gang for at gøre det undertippede men søde monster til en sand superstjerne inde i ringen.
Rumble er en animationsfilm for hele familien, hvor temaer som et stærkt venskab, samarbejde, forskelligheder og ikke mindst ambitioner er den røde tråd i filmen. Filmen er blevet kategoriseret som ”den største underdog historie nogensinde”. Selve fortællingen er baseret på tegneserien ”Monster on a Hill” af Rob Harrell (2013).
I den engelske version bliver der lagt stemmer til af Geraldine Viswanathan, Will Arnett og Stephen A. Smith. Førstnævnte er primært kendt for sin medvirken i filmen Blockers (2018). Will Arnett har tidligere lagt stemme til andre animationsfilm, heriblandt LEGO-filmen: Et klodset eventyr (2014) og LEGO Batman filmen (2017). Stephen A. Smith er en kendt sportskommentator og NBA-analytiker, og hans medvirken i filmen giver derfor Rumble et sportsligt shine.
Instruktøren bag filmen, Hamish Grieve, har tidligere medvirket til at lave film som Skyllet Væk (2006) og Filmen om Kaptajn Underhyler (2017). Det er dog blot for anden gang, at han sætter sig i instruktørstolen til en film. Tidligere har han også instrueret kortfilmen Hello Charles (2016). Det er derfor hans debut som instruktør for en hel spillefilm.
Vidste du, at…
Ben Schwartz, som lægger stemme til en af karaktererne, har medvirket i tre andre biograffilm? Det gælder Turbo (2013), LEGO filmen 2 (2019) og Sonic the Hedgehog (2020).
Rumble er den tredje filmatisering af Paramount Animations efter filmene Svampebob: En rigtig landkrabbe (2015) og Svampebob på vild flugt (2020)?
Terry Crews og Fred Melamed begge er med i den amerikanske action-komedie-serie Brooklyn Nine-Nine (2013)?
Ønsker du at se Rumble med din familie? Hos Blockbuster kan du nemt streame alle dine yndlingsfilm direkte hjemme fra sofaen. Du kan vælge enten at leje eller købe dine film, så du kan se dem, når det passer ind i din hverdag. Med Rumble er du garanteret underholdning for hele familien. Husk at du desuden også kan finde en masse andre underholdende animationsfilm lige her hos Blockbuster. Vi ønsker dig og din familie en rigtig god fornøjelse.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*