Roselil og Stentrolden
Roselil og Stentrolden er en dansk animationsfilm, der handler om feen Roselil. Roselil er lille og ret så usikker på sig selv, for hun har altid boet for sig selv i sin private rosenbusk, hvor hun ikke er vant til at få besøg. Men det vil Roselil gerne lave om på, for hendes inderste ønske er at få en god ven. Som naboer har Roselil to mus, der har fundet deres hjem under rosenbusken. Hr. og Fru Mus har en søn ved navn Gustav, som de frygteligt gerne vil finde en god brud til, og inden længe får Roselil den idé, at hun kan gifte sig med musen. Men der går ikke længe, før Roselil fortryder sin beslutning. Heldigvis bliver Roselil redet i sidste øjeblik af en sommerfugl ved navn Silke, som hjælper Roselil med at afbryde det fejlagtige ægteskab. Derfor går der heller ikke længe, før Silke og Roselil bliver venner, men alle farer er naturligvis ikke ovre endnu. For pludseligt bliver Silke bortført af stentrolden, og nu er det op til Roselil at gengælde tjenesten. Roselil må således overkomme sin frygt og finde den selvtillid, der skal til for at rede den ven, der hjalp hende ud af ægteskabet med musen Gustav.
Roselil og Stentrolden er en sød og rørende fortælling om venskab og om at finde mod til at gøre det, der er nødvendigt. Roselil og Stentrolden kan ses af hele familien, hvor de universelle temaer vil sætte sig i både store og små.
I Roselil og Stentrolden kan du opleve en lang række talentfulde danske skuespillere som stemmelæggere til filmens karakterer. Her er det ingen ringere end Ghita Nørby, Bodil Jørgensen og Rasmus Botoft, der står bag nogle af de mange karakterer, og de gode skuespillere sørger naturligvis for, at Roselil og Stentrolden bliver endnu mere underholdende.
Roselil og Stentrolden er instrueret af Karla Nor Holmbäck, mens manuskriptet er skrevet af Toke Westmark.
Vidste du at…
Roselil og Stentrolden er baseret på bogen af samme navn af den danske børnebogsforfatter Josefine Ottesen, der står bag store successer som eksempelvis Krystalhjertet og Dæmonernes hvisken.
Hvis du er på udkig efter en god film til din næste filmaften, kan Roselil og Stentrolden være lige netop det, du leder efter. Her får du underholdning og en rørende historie for hele familien, og der er derfor garanteret hygge for hele familien, når du sætter Roselil og Stentrolden på tv’et. Du kan leje Roselil og Stentrolden lige her hos Blockbuster, hvor du får en skarp pris. Hos os kan du nemt og hurtigt leje de nyeste biograffilm, så du kan rykke den gode stemning direkte ind i stuen, når du vil hygge med en god film.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film*