RoboCop (2014)
Året er 2028. OmniCorp er verdens absolutte magtfaktor, når det handler om avanceret robot-teknologi. Selskabet har stor succes med at levere effektive droner til alverdens krige men ønsker alligevel at gå skridtet videre for at integrere deres kontroversielle teknologi i civilsamfundet. Da Alex Murphy - en af de få ærlige politibetjente i den kriminalitetsbefængte storby Detroit - bliver hårdt kvæstet i en eksplosion, opstår en gylden mulighed for at fusionere OmniCorps kontroversielle teknologi med menneskelige egenskaber. Da politimanden imod alle odds genvinder bevidstheden, er det som halvt menneske og halvt maskine - en robot-politimand. OmniCorp underkuer Alex' egen vilje, så de kan styre ham ligesom deres andre robotter. Men de har overset én ting - der er stadig en mand inde i maskinen, som søger retfærdighed. Dette er en actionfyldt og moderne opdatering af Paul Verhoeven's originale RoboCop-film fra 1987, hvor der er tilføjet et øget fokus på teknologiens muligheder og ikke mindst faldgruber.