Quigley Down Under
Da den amerikanske skarpskytte, Matthew Quigley ankommer til Australien i slutningen af forrige århundrede, ejer han kun sin sadel og en næsten 2 meter lang præcisionsriffel, som han tror, han skal bruge til at udrydde vilde hunde med. Men det går snart op for ham, at hans rolle er en ganske anden og mere morderisk. Hans arbejdsgiver har lejet ham til at udrydde de lokale aboriginals, der hindrer ranchens ekspansion. Men Quigley nægter at medvirke til mord, så snart er jægeren den jagede, og han må bruge alle sine skarpeste jagtinstinkter for at slippe levende fra landet Down Under.