Viktoria (Lisa Carlehed) er 33 år gammel. Hun er selvdisciplineret og excentrisk, og så forsker hun i selvmord. Det giver anledning til en invitation til en psykiatrisk afdeling, hvor hun skal møde den selvmordstruede og meget grænsesøgende 20-årige patient, Jenny (Victoria Carmen Sonne). De to kvinder har mange samtaler, både om natten og om dagen, og de opnår et tæt forhold til hinanden. Viktoria åbner for første gang i sit liv op for et andet menneske, men er det nu klogt?
Psykosia
Dr. Klein (Trine Dyrholm) inviterer Viktoria til at opleve dagligdagen på en psykiatrisk afdeling, hvor især én patient er et mysterie i sig selv. Jenny kæmper med sit eget sind, og uanset hvor tæt, man tror, man kommer på at knække koden, finder man ud af, at intet er, som det synes. Den lektie lærer Viktoria, når hun trin for trin gennem dybe samtaler nærmer sig Jenny. De taler om liv, og de taler om døden – og alt, derindimellem. Viktoria har sine egne skeletter i skabet, så de to kvinder kommer til at spejle sig selv i hinanden i deres samtaler om et hallucinatoriske sind. Jenny er skiftevis forførende og skrøbelig, men er hun i virkeligheden den, der har det udspekulerede overtag, og Viktoria der er underlagt hendes skarpe intellekt? Psykosia er psykotisk realisme, hvor man konstant bevæger sig mellem virkelighed og fantasi, hvilket skildrer det forvirrede sind, der præger Jenny. Lykkes det Viktoria at trænge igennem til den unge pige, eller formår Jenny at tryllebinde hende i sådan en grad, at hun heller ikke ved, hvilket ben hun skal stå på? Psykosia tager dig med på en forunderlig rejse ind i sindet på en suicidal ung kvinde, der formår at sætte dybe spor hos dem, hun omgås. Det er en film fuld af dramatiske billeder og en meget intens stemning. Du bliver helt sikkert revet med.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at Psykosia er Marie Grathøs første spillefilm? Den var i 2019 udtaget til Critics Week på Venedig Film Festival
Citat
Dr. Klein: Hvis man har hang til det det dramatiske, kan man sige, du står med en mulighed for at opnå det, ingen andre har formået. Har du det? Hang til det dramatiske?
Citat
Jenny: Alle mennesker i hele verden har et lille mørkt rum indeni, som de er bange for.
Se Psykosia
Se Psykosia, og træd ind i et snørklet sind hos en pige, der dagligt kæmper mod en lyst til at tage sit eget liv. Bliv klogere på, hvordan et sind som dette også påvirker omgivelserne og menneskene omkring det. Køb eller lej* Psykosia i dag, og find ud af, om Viktoria trænger ind til Jenny, eller om Jenny i virkeligheden trænger ind til Viktoria. Du betaler kun for de titler, du ønsker at se.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.