Princess
Præsten August vender hjem for at tage sig af femårige Mia. Hendes mor, Augusts søster, er død efter en opslidende karriere som pornostjernen The Princess. Og August er overbevist om, at pornoindustrien er skyld i hendes død. Med Mia i hånden begynder et bloddryppende hævntogt mod toppen af pornopyramiden. Tegneren Anders Morgenthaler har skabt en billedsmuk og hypervoldelig anima-sensation. Princess er et mediebombardement af dine sanser med både animation, hjemmevideo, filmoptagelser og digital grafik.