Pleasure
I denne dramafyldte spillefilm følger vi den svenske, 19-årige Linnéa, som gør op med sine rødder i den lille barndomsby. Hun går nu under kunstnernavnet Bella Cherry for at forfølge sin drøm om at flytte til den amerikanske storby Los Angeles og slå igennem som pornostjernen Jessica. I næsten to timer sidder vi på kanten af sædet og følger hendes rejse, som bestemt ikke er så nem, som hun troede, den ville blive. Hun flytter ind hos et kollektiv med andre kvinder, som arbejder i branchen, og oplever sceneskræk før sin første film skydes i gang.
Pleasure lader os komme helt tæt på en ung piges forestillinger og skildrer de mangesidede facetter i pornoindustriens verden, som blandt andet florerer i Los Angeles. Det er nemt at blive fanget i denne gribende fortælling, og du kan derfor forvente både kuldegys og spænding i filmen Pleasure. Det er en branche, som de færreste kender til, og derfor kan det altså være en ganske stor øjenåbner. Det er en vigtig film, som bør ses.
Svenske Sofia Kappel tager sin skuespillerdebut som den smukke hovedrolle Bella Cherry. Instruktøren bag Pleasure, Ninja Thyberg, udgiver her sin første spillefilm på det store lærred. En debut, som i den grad er en anbefaling værd.
Vidste du at…
Den dedikerede instruktør Ninja Thyberg har længe arbejdet for at sætte spørgsmålstegn ved pornobranchen og gøre op med mænd og kvinders syn på porno. I første omgang udforskede hun temaet i en kortfilm af samme navn, som blev vist på filmfestivalen i Cannes i 2013, hvor den også modtog en award. I en årrække op til udgivelsen har Ninja arbejdet tæt på pornomiljøet i Los Angeles for at få et indblik i den amerikanske pornoindustri, hvilket kulminerede i 2021 i spillefilmsversionen af Pleasure. Her lægger hun ikke fingrene imellem.
Er du blevet nysgerrig? Pleasure er perfekt til en aften, hvor du gerne vil betages af et spændende drama. Forvandl din stue til din egen biografoplevelse, og følg Bella Cherrys rejse på tæt hold med dine favoritsnacks og veninde eller bedre halvdel. Du kan finde Pleasure her på vores hjemmeside blockbuster.dk. Køb filmen, eller lej den i 2 dage, hvor du kan se den igen og igen, når du ikke kan få nok af dramaet. Hos os kan du også finde andre film og serier, som du kan gå på opdagelse i. Vi har noget i enhver genre og til enhver smag. Vi ønsker dig god fornøjelse.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.*