Plane
Plane er en vaskeægte actionfilm, der tager udgangspunkt i en rædselsvækkende begivenhed ombord på et fly. I Plane møder vi piloten Brodie, som tager på arbejde for at flyve sikkert i land, som han plejer. Men denne flyvetur kommer til at ændre hans liv for altid, da hans pilotevner pludseligt bliver sat på prøve under et voldsomt lynnedslag. Det lykkes for Brodie at lande flyet sikkert i en vild nødlandingsmanøvre, og piloten Brodie og hans passagerer kan derfor åndet lettet op – tror de. For det viser sig hurtigt, at Brodies har nødlandet flyet på en ø i krig. Nødlandingen var derfor bare begyndelsen på Brodies prøvelser, for piloten står nu ansigt til ansigt med en voldelig oprørsgruppe, der i løbet af kort tid tager de fleste af flyets passagerer som gidsler. Nu er det Brodie og den mordanklagede FBI-fange Louis Gaspare, der skal klare skærene. Gaspare viser sig heldigvis hurtigt at blive en rigtig stor hjælp, når Bordies snedige plan om at befri de tilfangetagne gidsler igangsættes.
Plane er hektisk drama, der giver dig masser af spænding og action fra start til slut. Både nødlandingen og den efterfølgende kamp mod oprørsgruppen sætter vores helt på alvorlig prøve, og det er god underholdning at følge med i Brodies imponerende evner og snedige planer. Plane er derfor det helt rette valg for dig, der er på udkig efter et underholdende actiondrama med en god historie om en helt og en antihelt, der finder sammen om en fælles mission.
Hovedrollen som piloten Brodie spilles af ingen ringere end Gerard Butler, der er perfekt i rollen. Butler er kendt for en lang række andre actionfilm, og han har senest være med i store produktioner som Angel Has Fallen og Greenland. I Plane spiller Butler sammen med Mike Colter, der indtager rollen som forbryderen med de overraskende evner. Colter er kendt for sin hovedrolle i serie Luke Cage, mens han også har været med i bl.a. Men in black 3 og Extinction.
Plane er instrueret af Jean Francois Richet, mens manuskriptet er skrevet af Charles Cumming.
Vidste du at…
Filmens producenter ønskede at skifte filmens titel, men Gerard Butler insisterede på at beholde den originale titel, fordi han gerne vil have noget simpelt. Butler fik sin vilje, og derfor kan filmen i dag ses under titlen ’Plane’.
Hvis Plane lyder som det helt rette valg til din næste filmaften, kan du leje den lige her på siden. Hos Blockbuster kan du leje de nyeste biograffilm til en skarp pris, og det er alt sammen nemt og hurtigt. Du kan leje Plane på få sekunder, hvis du trænger til at slappe af til en god actionfilm, eller hvis du gerne vil hygge med venner og familie om den gode underholdning.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film*