PIP!
Ægteparret Tine og Valde ønsker sig brændende et barn. En dag, hvor Valde er i skoven for at se på fugle, finder han en lillebitte pige med vinger i stedet for arme. Ægteparret tager fuglepigen til sig, som var hun deres eget barn. Da vinteren nærmer sig, og fuglene begynder at trække mod syd, trækker det også i den lille fuglepige. En dag letter hun og flyver af sted. Tine og Valde bliver dybt ulykkelige og følger efter hende. Det bliver starten på en eventyrlig rejse, hvor Pip søger egne veje og øver sig i at klare sig selv. For Tine og Valde bliver det en rejse for at lære at give slip og ikke forsøge at tøjle hverken naturen eller et flyvefærdigt barn.