Peace, Love & Misunderstanding
Diane er en snerpet advokat fra New York, der netop er vraget af sin mand. I et desperat forsøg på at glemme alt om skilsmissen, tager hun sammen med sine to teenagebørn på en impulsiv weekendtur. Destinationen er Dianes mor, som har en økologisk gård nær Woodstock. Mor og datter har ikke set hinanden i 20 år, og meget har ændret sig i den mellemliggende tid. I hvert fald for Diane. Gården, landsbyen og beboernes flowerpower-frisind bliver noget af et kulturchok for de inkarnerede New Yorkere. Hurtigt står det dog klart, at livet langt fra storbyen måske ikke er så slemt endda. Det, der skulle have været en hurtig sviptur, bliver i stedet en eventyrlig sommer med romantik og hemmeligheder, og hvad der ellers hører med til at være lykkelig.